Reference: Syddansk Universitet

Du er her

Syddansk Universitet er med sine over 30.000 indskrevne studerende Danmarks tredjestørste universitet og på grund af rødder i Odense Universitet, er det også landets tredjeældste. Syddansk Universitet har campusser i Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg, Slagelse og København.

På Syddansk Universitet (SDU) er der travlt. Ikke bare med uddannelsen af de omkring 31.000 studerende, der er tilknyttet SDU, men også med at bygge nye fakulteter, et helt nyt kollegie og i det hele taget med at udvikle faciliteterne – hvilket medfører stor travlhed i SDU’s IT-Service afdeling. SDU IT-Service sørger for infrastruktur til studerende, administration og undervisere, samt forskere og gæster. Der er et enormt behov for et velfungerende netværk til både kablet, trådløst og remote access, og desuden er en stor del af bygningsadministrationen afhængig af netværket til f.eks. adgangsstyring, varme og lys.

 

En Cisco-platform med stærk sikkerhed

SDU IT-Service har et meget stort fokus på at lette administrationen af den krævende infrastruktur. Det har man valgt at gøre dels ved at basere alt på en Cisco-platform og dels ved at udnytte de teknologiske muligheder platformen tilbyder for at gøre arbejdet mere effektivt. Afdelingen kigger f.eks. på, hvordan indflytningstiden i de nye bygninger kan minimeres. Det er også utrolig vigtigt at lette administrationen af enheder rundt omkring på campus, der skal mere overskuelighed ind i infrastrukturen, og så skal sikkerhedsniveauet hæves. Løsningen har indtil videre været at implementere Cisco Identity Services Engine (ISE), der hjælper medarbejderne i IT-Service med at skabe et mere dynamisk, bedre og frem for alt, mere sikkert netværk, uanset om det er kablet, trådløst eller via VPN.

Cisco ISE styrer sikkerhedspolitikker, den samler og automatiserer adgangskontrol og giver rolle-baseret adgang til netværket og dets ressourcer. Alle enheder, der tilsluttes netværket i nybyggeriet, bliver centralt valideret mod Cisco ISE, og det betyder blandt andet, at det ikke kræver nogen former for konfiguration i forbindelse med flytning af videosystemer, printere eller i forbindelse med opsætning af nye trådløse access-punkter.

 

Nu kan netværket selv!

Netværksansvarlig Lars Jakobsen fortæller: ”Jeg glæder mig hver dag over fordelene ved Cisco ISE. Vi dækker et stort fysisk område, hvor der er mange opgaver, der nu er automatiserede. F.eks. oplevede vi, da vi skulle tilslutte solcelle-enheder på netværket, hvor hurtigt og nemt det var at lave enheds-profiler i Cisco ISE. Derefter kunne vi give besked til solcelle-montørerne, der skulle koble enhederne på netværket, at hele netværket nu var konfigureret og klar, lige meget hvor enhederne skulle tilsluttes. Ventetiden for alle er meget mindre, og vi skal ikke ud til hver eneste enhed på hele campusnetværket.

Det har også været relativt let at flytte ind i nye bygninger. I vores verden har IT-folkene et meget begrænset tidsrum til at levere services, og i dette tilfælde til at flytte ind, og da vi skulle ind på det nye tekniske fakultet, havde vi en dag per krydsfelt. Der var 400 stik, der skulle patches op og to store switche, der skulle installeres. Derfor er det en fordel, når netværket kan en masse ting selv. Helt praktisk slipper vi for at løbe rundt på et stort område, og så har vi sparet en enorm mængde tid, fordi vi har lavet samme dynamiske portkonfiguration til alle 6000 porte i første etape. Det er også en vigtig feature, at access-punkter og videoenheder selv kommer på det rigtige netværk fra starten, i stedet for at vi skal ud til hver enhed og konfigurere om.”

Lars Jakobsen fortæller videre, at ”der har været en indlæringskurve omkring Cisco ISE, men når man har forstået og læst systemet, så får man meget nyttig information, et enestående centraliseret overblik og detaljer om brugerne og anvendelsen, som f.eks flaskehalse og performance.”

 

Overskud til proaktivt at udvikle infrastrukturen med Conscia

Lars Jakobsen forklarer, at den sparede tid kan bruges på at kigge fremad og udvikle infrastrukturen. ”Det er klart, at når man ikke skal brandslukke hele tiden, så bliver der bedre mulighed for løbende vedligeholdelse af infrastrukturen og nye måder at forbedre infrastrukturen på. Og det næste bliver at identificere nye projekter, der kan bringe Syddansk Universitet fremad teknologimæssigt på en måde, der understøtter universitetets vision.”

Syddansk Universitet har mange kompetencer in-house, så IT-Service foretager selv en end-to-end udrulning og vedligeholdelse af infrastrukturen. Netop derfor har det været utroligt vigtigt at basere beslutningerne på grundig viden og sparring om teknologien og mulighederne. Der har Conscia spillet en vigtig rolle, på samme måde som Conscia er en tæt samarbejdspartner, når det gælder den fremtidige udvikling.

 

Læs mere om Cisco ISE.