Key Account Manager til offentlig sektor i Aarhus

Du er her

 

Key Account Manager til offentlig sektor til Conscia i Aarhus

Er du blandt branchens bedste Account Managers, er du måske vores nye kollega!

Conscia er en væsentlig spiller på markedet for avancerede netværks-, datacenter- og mobilitetsløsninger, og vi stræber bevidst efter at have de dygtigste medarbejdere ansat i alle dele af virksomheden.

Vi har succes, vokser markant og ønsker at forstærke vores salgsteam i Aarhus med en ambitiøs Key Account Manager, der skal arbejde med salg til den offentlige sektor i Danmark. Din professionelle hverdag vil tage afsæt i tæt partnerskab med kunder, leverandører og kollegaer for at sikre høj kvalitet i hele salgsprocessen.

Med tilknytning til Aarhus-kontoret bliver du en del af Conscias public team med reference til Conscias markedsdirektør for den offentlige sektor.

Ansvarsområder
Arbejdsopgaverne er mangeartede:

  • Din primære opgave bliver, sammen med det øvrige salgsteam, at styrke den vækst, vi allerede oplever.
  • Du tager ansvar for at holde høj kvalitet i hele salgsprocessen - fra den indledende dialog til design af løsningen – og arbejder tæt sammen med vores team af løsningsarkitekter og tekniske konsulenter.
  • I tæt dialog med kundens IT-organisation skal du positionere vores løsninger i forhold til kundens forretning samt opbygge stærke relationer, der giver kunden tryghed.
  • Du tilrettelægger i høj grad dine egne salgsaktiviteter - det gælder både for vedligeholdelse af eksisterende kunder samt opdyrkning af nye.
  • Du er ligeledes en aktiv deltager i udvikling af nye koncepter og tiltag til salgsprocessen.
  • Du bidrager til et velfungerende public team samt godt samarbejde med resten af organisationen – og understøtter Conscias stærke og positive kultur og værdier.

Kvalifikationer
Du er ambitiøs med et stærkt drive, der gør, at du når dine mål.

Dertil kommer, at du er teknisk kompetent med evnen til at sætte dig ind i dine kunders forretningsmæssige udfordringer. Du forstår værdien af et tæt partnerskab og har fokus på den langsigtede relation. Du kan begå dig på alle niveauer hos dine kunder og arbejder altid målrettet og fokuseret på den enkelte sag.

Du har minimum fem års erfaring med salg af avancerede IT-løsninger – herunder arkitekturer baseret på Ciscos teknologier.

Som person er du troværdig med høj integritet. Du er åben, udadvendt og lyttende. Du arbejder forretningsorienteret, tænker i løsninger og formår at argumentere for de forretningsmæssige fordele.

Du trives i en dagligdag, hvor du arbejder engageret med en etableret base af offentlige kunder samtidig med, at du til stadighed udbygger din kundebase med nye emner.

Conscia tilbyder
Vi sætter en ære i at være en udfordrende og spændende arbejdsplads, der tiltrækker dygtige og engagerede medarbejdere. Vi kræver meget og giver meget igen – og er flere gange kåret til Danmarks Bedste IT-Arbejdsplads af Great Place to Work.

Vi tilbyder en stilling i et uformelt miljø, hvor der lægges vægt på frihed under ansvar. Udover konkurrencedygtig løn tilbyder Conscia en fordelagtig pensions- og sundheds­ordning.

Næste skridt
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Markedsdirektør, Troels Lindenskov på mobil 21 61 59 53.

Har du de rette kvalifikationer, og vil du arbejde med dygtige kollegaer og spændende opgaver på Danmarks Bedste Arbejdsplads, så send din ansøgning mærket ”Key Account Manager” til job@conscia.dk.


 

Se hvem du kender i Conscia