Netværks- og datacenterkonsulenter til Danmarks bedste arbejdsplads

Du er her

 

Conscia søger netværks- og datacenterkonsulenter til Danmarks bedste arbejdsplads

Conscia er den førende spiller på markedet for it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed og mobilitet i Danmark. Vi har som erklæret mål at være den bedste arbejdsplads for dygtige og engagerede konsulenter.
Vores forretning vokser, og vores succes gør, at vi har virkelig travlt. Derfor skal konsulentteamet i Brøndby forstærkes med yderligere kundevendte og serviceorienterede konsulenter med kompetencer inden for Ciscos netværks- og datacenter teknologier.
Så har du lyst til at arbejde med de nyeste teknologier i tæt samarbejde med dygtige kollegaer og kunder, så er du måske vores nye medarbejder.

Dine opgaver

Den tekniske organisation hos Conscia arbejder i strukturerede projektforløb på både større og mindre opgaver. Som konsulent hos Conscia får du ofte sat dine kompetencer i spil i alle faser af et leveranceforløb:

  • Presales-opgaver: Udarbejdelse af design, svar på kravspecifikationer og tilbud (teknisk del)
  • Præsentation: Udarbejdelse af kundevendte præsentationer
  • Planlægning: Fastlæggelse af tidsplaner, milestones og deadlines, oftest i samarbejde med projektleder eller selvstændigt som teknisk projektleder
  • Udførende opgaver: I implementerings- og migreringsprojekter eller i afgrænsede opgaveforløb, som gerne afsluttes med udarbejdelse af dokumentation og overdragelse til kundens driftsorganisation
  • Konsulentbistand: Analyse, rapportering og review af eksisterende miljøer hos vores kunder
  • Serviceopgaver (i mindre grad): Konsulentbistand (2. level) i forhold til håndtering af Incidents m.v

Du er god til at:

  • Møde kunden i øjenhøjde og forstå kundens udfordringer
  • Levere i allerbedste kvalitet og inden for aftalt tid
  • Yde den bedste rådgivning
  • Være først med nyeste, faglige viden på dit område – og dele den med dine kolleger
  • Arbejde selvstændigt i et tæt samarbejde med kunder og kolleger
  • Tale og skrive dansk og engelsk

Din erfaring og baggrund

Du skal have teknisk viden om netværk og/eller datacenter-løsninger fra Cisco eller andre anerkendte producenter på markedet. Det er ikke et krav, at du er CCIE. Er du CCNP med potentiale, er vi også klar til at hjælpe dig med at udvikle disse kompetencer videre.
Udover at matche ovenstående, har du erfaring med fejlsøgning og generelle konsulentfærdigheder såsom præsentation, analyse og rapportskrivning – eller har lyst og evner til at udvikle disse.

Conscia tilbyder

Conscia har store ambitioner og forventninger – og vi giver meget igen. Vi byder på en attraktiv lønpakke, pension og andre goder. Udover dejlige fysiske rammer, gør vi en dyd ud af, at vores professionelle hverdag også indebærer et rart arbejdsmiljø i et team af kollegaer med en uformel omgangstone, hvor vi respekterer, tager hensyn og hjælper hinanden.

Kort om Conscia

Conscia leverer it-infrastrukturløsninger og 24/7-services inden for netværk, datacenter, sikkerhed og mobilitet.
Sammen med vores kunder arbejder vi målrettet for at få det størst mulige udbytte af de nyeste teknologier. Vi vil være de dygtigste inden for vores områder og kombinerer en dyb faglighed med den rette indstilling til, at projekterne lykkes, og at opgaver løses hurtigt og effektivt.

Conscias viden og unikke serviceydelser sikrer vores kunder en konstant udvikling samt stabil drift. Vi er ambitiøse og sætter niveauet højt, og vi arbejder aktivt for at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere.

Næste skridt

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Jesper Revald, jr@conscia.com, tlf.  23 82 55 46.

Har du de rette kvalifikationer og lysten til at få dygtige kolleger og spændende opgaver, så send din ansøgning mærket "Konsulent" til job@conscia.dk hurtigst muligt. Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

 


 

Se hvem du kender i Conscia